Jan er et kendt og afholdt ansigt i Energnist, da han har været i selskabet siden 2002, hvor han senest som produktionschef har haft ansvaret for Energnists anlæg i Kolding og Esbjerg. Jan har dermed dyb indsigt i virksomheden og har været med i forberedelsen af Energnists indtræden på det kommercielle marked.
”Jan er ikke kun en kapacitet, der er afholdt i vores virksomhed, men er en person, der nyder stor respekt generelt i vores sektor både for sin faglige indsigt og for sine evner til at samarbejde og lytte,” siger bestyrelsesformand Kamma Eilschou Holm.
Hun fortsætter: ”Jan var i ansættelsesforløbet oppe mod stærke kandidater, men Jan evnede ud over faglige kompetencer også at tydeliggøre sin vision for Energnist, og det med en begejstring, som gjorde det klart, at her er en mand, der både kan og vil videreudvikle virksomheden til den nye verden, vi lige er trådt ind i.”
”Jeg glæder mig til at tage hul på min nye rolle i virksomheden og til samarbejdet med bestyrelsen” udtaler Jan Fletscher Hansen, der frem til sin tiltræden er på en længere planlagt rejse til New Zeeland og Australien.
”Energnist er i fuld gang med en forandring til en kommerciel struktur med fokus på videreudvikling af forretningsgange og teknologier til gavn for det samfund, vi er en del af. Det ligger i fin forlængelse af mit hidtidige virke, hvor mit fokus altid været en kommerciel vinkel for at sikre en stærk position i marked. Jeg tror derfor også fuldt ud på, at jeg sikkert kan styre hele Energnist ind i den kommercielle struktur og fortsat skabe værdi for vores 16 ejere” siger Jan Fletcher Hansen.
Jan har en baggrund som maskinmester med efteruddannelse i ledelse og virksomhedsøkonomi.
For yderligere information:
Kamma Eilschou Holm, formand for Energnists bestyrelse tlf. 22 51 34 76